Så er der afgang til Cassiopeia

Lørdag d. 25. juni 2016 kl. 14:30 har Stevns Friluftsscene premiere på musicalen ”Mød mig på Cassiopeia”. De sidste detaljer er ved at være på plads, og hele holdet glæder sig til at præsentere en festlig, farverig og humoristisk forestilling.

Forestillingen er med den velkendte musik af Kai Normann Andersen, men med en mere moderne bearbejdning af teksten, foretaget af Adam Price, hvilket gør dialogen mere nutidig og med et tvist af den velkendte Price humor. Historien er tro mod filmudgaven fra 1951 med tekst af Flemming Lynge og Børge Müller, men hér tilført masser af Prices finurligheder og den særlige stevnske ånd.

Publikum kan således glæde sig til at møde Alhambrateatrets hårdt pressede og lettere desperate teaterdirektør Wolmar, der kæmper for at få et teaterstykke op at køre, en udbrændt komponist, der er løbet tør for ideer til selvsamme teaterstykke, en muse, der ikke gider være guddommelig, men som hellere vil være en almindelig, jordisk kvinde, en pilot, der bliver forelsket i det uopnåelige, og midt i det hele en diva, der føler sig forbigået.

Scenen er sat, og forestillingen er fyldt med masser af drama, romantik, jalousi, forvekslinger, god musik og gode sange. Vil du ikke gå glip af årets forestilling, så skynd dig at bestille din(e) billet(ter) på tlf. 26 19 99 57 eller på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Forestillingen spiller også:

Søndag d. 26. juni 2016 kl. 14:30

Tirsdag d. 28. juni 2016 kl. 19:30

Onsdag d. 29. juni 2016 kl. 19:30

Fredag d. 1. juli 2016 kl. 19:30

Lørdag d. 2. juli 2016 kl. 14:30

Alle dage i Amfiteatret på Gymnastikefterskolen Stevns, Boestoftevej 58, 4660 Store Heddinge.

Læs mere om forestillingen på www.stevnsfriluftsscene.dk og facebook.dk/stevnsfriluftsscene

 

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG