DU KAN STADIG NÅ AT KOMME MED TIL ”SOMMER I TYROL”

Premieren på Stevns Friluftsscenes årlige sommerforestilling er veloverstået, og publikum har udtrykt stor begejstring og glæde. Efter endnu to forrygende forestillinger hhv. søndag d. 25/6 og tirsdag d. 27/6 er Friluftsscenen nu halvvejs i opførslerne, og du kan derfor stadig nå at komme med til ”Sommer i Tyrol”.

Forestillingen spiller igen i aften onsdag d. 28/6 kl. 19:30 på Amfiteateret ved Gymnastikefterskolen Stevns, Boestoftevej 54A, 4660 Store Heddinge. Og derefter fredag d. 30/6 kl. 19:30 og for sidste gang lørdag d. 1/7 kl. 14:30.

Publikum har været mødt talstærkt frem, og Friluftsscenen anbefaler derfor, at du allerede nu bestiller dine billetter på www.stevnsfriluftsscene.dk, på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på tlf. 26 19 99 57. Man kan også købe sine billetter i indgangen. Billetter koster 125 kr. for voksne, 60 kr. for børn 7-14 år, mens børn på 6 år og derunder har gratis adgang.

Forestillingen instrueres af Jens Damsager Hansen, der er ny på Friluftsscenen, og som har mange års erfaring som instruktør. Forestillingen er tro mod originalhistorien med alle de dejlige kendte sange som ”I sommer og sol i Den Hvide Hest”, ”Ja, ja, ja, nu kommer jeg” m.fl., men samtidig spækket med masser af nye, muntre indslag samt den særlige stevnske jargon. På rollelisten ses flere gamle kendinge af Friluftsscenen, men også flere nye ansigter har i år fundet vej til Stevns Friluftsscene og ”Sommer i Tyrol”.

Musicalen er støttet økonomisk af Stevns Brands Fond, hvilket bl.a. har gjort det muligt at bygge hotellet ”Den Hvide Hest” i fuld størrelse. Dette må bare opleves, så skynd dig at bestille dine billetter og glæd dig til et par hyggelige og fornøjelige timer i selskab med Josepha, Leopold, Sigismund og alle de andre herlige karakterer fra ”Sommer i Tyrol”.

Læs mere på www.stevnsfriluftsscene.dk og facebook.dk/stevnsfriluftsscene