Om få uger fløjter Stevns Friluftsscene til afgang mod Nordpolen

Fredag d. 8. december 2017 kl. 19:30 har Stevns Friluftsscene premiere på den helt nyskrevne musical ”Mord på Nordpolsekspressen”. De sidste detaljer er ved at være på plads, og holdet glæder sig til at præsentere en hæsblæsende, festlig, humoristisk, (u)hyggelig musical med masser af grin, dejlige karakterer, skøn musik og sang. Du kan stadig nå at komme med, så skynd dig at bestille din billet allerede i dag.

Musicalen er skrevet af Sophie Jørgensen og Brian Andersen, der begge medvirker som hhv. instruktør og skuespiller. Derudover byder holdet på velkendte og nyere ansigter af Friluftsscenen, alle klar til at give den max gas. Holdet har øvet med stor entusiasme, glæde og gejst siden august 2017 og ser frem til kulminationen på måneders hårdt arbejde. Du er selvfølgelig inviteret med på togturen i selskab med Stevns Friluftsscene.

Forestillingen spiller i Kulturhuset Harmonien, Rødvig Hovedgade 2, 4673 Rødvig Stevns følgende to dage:

Fredag d. 8. december kl. 19:30 inkl. højrebsbuffet

Lørdag d. 9. december kl. 19:30 inkl. flæskestegsbuffet og ris a la mande

Buffeten serveres i salen fra kl. 17:30, og forestillingen starter kl. 19:30.

Billetter inkl. buffet koster 250 kr. for voksne og 135 kr. for børn op til 14 år. Billetter, der kun gælder til forestillingen, koster 125 kr. for voksne og 60 kr. for børn op til 14 år.

Billetter kan bestilles på www.stevnsfriluftsscene.dk, på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på tlf. 26 19 99 57.

Derudover spiller forestillingen søndag d. 10. december til Boestofte Pensionistforenings årlige julearrangement, et arrangement forbeholdt Pensionistforeningens medlemmer. Ønsker du at booke Stevns Friluftsscene til et lignende arrangement, kan du kontakte Friluftsscenen på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Læs mere på www.stevnsfriluftsscene.dk og facebook.dk/stevnsfriluftsscene