Bestyrelsens beretning v. formanden d. 13. juni 2021:

Et usædvanligt år kræver i og for sig en usædvanlig beretning, eller i hvert fald et usædvanligt indhold i denne. Årets beretning er derfor ikke fyldt med de sædvanlige vendinger á la ”endnu et travlt år i Stevns Friluftsscene”, ”vi mødte mange udfordringer, men overvandt disse”, ”vi har forsøgt dit og dat og kan se, at dit og dat virker” osv. osv. For der var jo én stor udfordring, som vi ikke overvandt. I har nok gættet det, nemlig Corona. For aldrig tidligere har vi i Friluftsscenen måttet aflyse en sommerforestilling før tid og helt opgive at opføre denne. Og så pga. et lillebitte virus! Jeg lyver ikke, når jeg siger, at det gjorde ondt helt ind i hjertet, marv og ben, dén forårsdag vi besluttede at aflyse sommerforestillingen 2020, men Corona umuliggjorde gennemførelsen af denne. Det var en trist dag i Friluftsscenens historie, men desværre en nødvendig beslutning.

Uheldigvis var vi ikke alene om dette, da alle kulturelle, frivillige og sociale arrangementer, events og begivenheder blev aflyst på stribe i takt med nedlukningen, og alle blev pludselig meget bevidste om betydningen af ordet kulturfattig. For et kulturfattigt samfund er et dødt samfund, og selvom kulturen for mange blot er ”pynten på kransekagen”, så smager en kransekage nu én gang bare bedst, når den er overpyntet og overlæsset med guf! Samtidig skal man ikke glemme vigtigheden af at komme ud at opleve noget, blive tanket op, få nogle gode oplevelser. For ofte er det jo disse oplevelser, der gør, at man har lidt mere overskud til de daglige gøremål, ens arbejde mm.

 

Mere bekymrende har været det sociale afsavn, som rigtig mange mennesker har lidt under, og som flere stadig gør. Hér tænker jeg ikke kun på aflysning af store fester og anden festivitas, men i lige så høj grad på de mennesker, der har været tvunget til at leve i isolation i eget hjem, pleje- som privatbolig. Mennesker er flokdyr, og det er ikke naturligt for nogle af os kun at se og være sammen med dem i husstanden eller leve i eget selskab i længere tid ad gangen. De menneskelige afsavn og omkostninger, som vi alle har oplevet i større eller mindre grad, får i hvert fald mig til at tænke på, om de har været det værd… Især når jeg hører om en veninde, der har udviklet alle symptomer på depression, og en kollega, hvis angst er eksploderet. Eller når jeg taler med en borger, som fortæller, at hun siden marts 2020 ikke har set andre end hjemmeplejen og madleverandøren, fordi hun har levet i Corona-isolation i eget hjem. Har det så været dét værd?

Eller forretninger og virksomheder, der er gået nedenom og hjem, folk, der har mistet deres arbejde, måske endda hjem. Hele erhverv, der er udslettet og brancher, der har storblødt. Det sætter i hvert fald tanker i gang, om gevinstens pris har været rimelig… Heldigvis er tingene godt i gang med at vende, og det lysner gevaldigt på Corona-fronten, hvilket i den grad også må siges at være tiltrængt. Menneskeligt, socialt, økonomisk, samfundsmæssigt, erhvervsmæssigt, og ikke mindst kulturelt.

 

For ligesom alle andre og alt andet mærkede Friluftsscenen også Coronaens livsindskrænkende åndedrag. På godt og ondt. Først rigtig ondt ved aflysning af sommerforestillingen 2020, siden hen mere positivt. I bestyrelsen har vi f.eks. lært at afholde online bestyrelsesmøder, vi har haft tid og overskud til at koncentrere os om driftsmæssige forhold, f.eks. forslag til vedtægtsændringer og genforhandling af lejekontrakt med Gymnastikefterskolen, og andre ting og sager. Men nok vigtigst af alt fik vi pludselig plads i kalenderen og et helt andet overskud til at idéudvikle en juleforestilling med udgangspunkt i julekalendere vist gennem tiden. For med en aflyst sommerforestilling var vi meget opsatte på at kunne gennemføre årets juleforestilling, (næsten) koste hvad det ville.

Men som flere nok ved, var udviklingen, produktionen og afviklingen af juleforestillingen bestemt ikke uden udfordringer, og igen spillede Corona en alt for stor rolle. Aldrig har vi mødt mange udfordringer, af hidtil uset karakter og uforudsigelighed, og jeg/vi har indtil flere gange haft lyst til at kaste håndklædet i ringen og bare give op. Jeg har sagt det før og gentager: ”Havde det været min 1. produktion som instruktør og formand, var jeg løbet skrigende bort og havde mistet enhver lyst til at prøve det igen.” For sikke en kamp. Men takket være en kæmpe indsats fra alle, en stålsat vilje og en vild kampånd, kom vi i mål, og jeg er yderst tilfreds med slutresultatet. Jeg er heller ikke i tvivl om, at de fremmødte publikummer havde en fantastisk aften/eftermiddag i selskab med Stevns Friluftsscene, en masse stjernestøv og ikke mindst masser af juledrys.

 

Så på trods af Corona og heraf afledte ændrede livsvilkår mm. har 2020 også været et godt år, selvom det for alle har budt på udfordringer, et højt krav om forandringsparathed og omstillingsparathed samt har haft sin(e) pris(er). Jeg bliver faktisk lidt stødt og ked af det, når jeg hører folk ytre, at 2020 udelukkende har været et lorteår og et, som bare skal glemmes hurtigst muligt. Det er måske lidt naivt, men jeg er af den overbevisning, at alle må have oplevet mindst én god ting i 2020, og nogle gange handler det måske også om ens indstilling til tingene. For det er da overordentligt svært at se osten, hvis man kun ser huller!

Jeg håber og tror i hvert fald, at Corona har fået folk til at stoppe op, mærke efter hvad der er vigtigt for dem og deres liv, og hvad der er mindre vigtigt, og som det måske er værd at sortere ud i. Ligesom rigtig mange mennesker helt konkret valgte at gøre i hjemmet med storoprydning mm. Det må på en eller anden måde være sundt at få sat sit liv på standby, selvom det ofte ikke føles sådan i øjeblikket. Bare en tanke…

Så hvad nu? 2021 er næsten allerede halvvejs, og det er meget uvant sådan at måtte udskyde generalforsamlingen til juni. Og hvorfor mon? Surprise; Corona. Heldigvis kan vi se, at Coronaen kun har haft meget begrænset indflydelse på medlemstallet, og vi er ikke, som nogle andre frivillige foreninger, ramt af et stort medlemsfald. Derudover kan vi konstatere, at vi i Friluftsscenen har en sund økonomi med en god likviditet, hvilket gør, at vi ikke har måttet dreje nøglen om. For ja, vi er afhængige af billetindtægter, men har samtidig råd til at ligge stille.

Apropos billetindtægter så forventes billetsalget til sensommerforestillingen ”Spotlight” opstartet omkring d. 1. juli 2021. Hér har vi også danset med Corona, inden vi kom frem til løsningen med en sensommerforestilling i starten af september på Harmonien i Rødvig. Og undervejs med ændring af forestillingens titel, da ”Frk. Nitouche” igen blev udsat, denne gang på ubestemt tid. Vi vil rigtig gerne spille ”Frk. Nitouche” på et tidspunkt, og pt. arbejdes der på næste års sommertitel, instruktør mm.

 

Jeg tror ikke, vi i den tid, jeg har været en del af Friluftsscenen, har oplevet så mange bump, inden en læseprøve overhovedet fandt sted. Men nu er vi godt i gang med prøverne på ”Spotlight”, og det tegner rigtig godt. Der er godt nok rigtig meget at lære, og barren er højt sat, men vi morer os gevaldigt til prøverne, og vi skal nok være klar med et brag af en forestilling. En forestilling fyldt med masser af sang, musik, dans, sjove, skøre karakterer, kærlighed og showbusiness. Der er noget for enhver musicalelsker, så kom frisk og glad.

Og igen møder vi velvilje fra såvel Stevns kommune som lokale fonde mhp. muliggørelse af forestillingens økonomiske rammer. Underskudsgarantien er i hus, Stevns Brand Fond har valgt at støtte os med 25.000 kr., og Vaskerifonden ønsker også at støtte os, men til et mere konkret formål end blot projektet ”Spotlight. Så det tegner lyst.

 

Så nu til noget helt andet. Som det forud læsende medlem har spottet, har vi to bestyrelsesmedlemmer, som ikke ønsker at genopstille; René og Mikkel. Det er jeg selvfølgelig ked af, men alting til sin tid. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige tak for jeres store indsats gennem tiden. Værsgo´. Giv René en stor hånd.

Derudover har vi en suppleant, som heller ikke genopstiller, så giv også lige Mia en stor hånd. Værsgo´.

 

Sophie Jørgensen Andersen
Formand