”Spotlight” - billetsalget er i gang

Kom med til et brag af en musicalfest, når Stevns Friluftsscene præsenterer den helt nyskrevne musical ”Spotlight”. Musicalen kan bedst beskrives som ”en bella kærlighedshistorie pakket ind i kendte og elskede musicalhits, masser af amore og ikke mindst, showbusiness”. ”Spotlight” rummer alt det bedste fra musicalgenren, så publikum kan godt begynde at glæde sig til masser af dejlig sang fra kendte musicals, skøn musik, herlige, farvestrålende, sjove, spøjse karakterer, lækker dans, kærlighed og masser af showbizz. Billetsalget er i gang, så skynd dig at købe billetter på www.stevnsfriluftsscene.dk eller på tlf.: 42 80 87 64 (åben ml. kl. 16-20 alle dage).

”Spotlight” har premiere lørdag d. 4. september 2021 kl. 14:30 og spiller herefter:
Mandag d. 6. september kl. 19:30
Onsdag d. 8. september kl. 19:30
Torsdag d. 9. september kl. 19:30
Søndag d. 12. september 2021 kl. 14:30

Forestillingen spiller på Harmonien, Rødvig Hovedgade 2, 4673 Rødvig Stevns, i Harmoniens fleksible rammer, der til anledningen er omdannet til ”Det Allernyeste Teater”, Danmarks absolut førende musicalteater, der altid er klar med det alleryperste og allerbedste inden for musicalgenren. Til dette teater ankommer Clara, en ung journaliststuderende, på sin første praktikdag. Clara ved ikke ret meget om musicals, men som alle ved, kan alt ske på et teater, og hurtigt vikles hun ind i det dramafyldte, begivenhedsrige, farverige teaterliv. Og mon ikke teaterets vidunderlige karakterer får udvidet hendes viden, horisont og liv i det hele taget? Måske krydret med lidt kærlighed?

Musicalen har manuskript af Sophie Jørgensen Andersen og Brian Andersen, der står bag musicalsucceserne ”Julen der blev væk” og ”Mord på Nordpolsekspressen”. Igen er musicalen skrevet specielt til Friluftsscenen. Musicalen instrueres af Sophie Jørgensen Andersen og præsenterer et yderst veloplagt, talentfuldt, topengageret hold af gamle kendinge og nye og nyere ansigter. Det bliver fuldstændig fantastisk, så publikum kan godt begynde at glæde sig.

Billetter koster 285 kr. inkl. Harmoniens lækre, velsmagende teaterplatte og 125 kr. ekskl. teaterplatte. Priser for børn < 14 år er hhv. 145 kr. og 60 kr.

Så skynd dig at købe billetter nu og glæd dig til et herligt genhør, eller nyhør!, med elskede musicalhits fra eksempelvis ”The Phantom of the Opera”, ”Les Miserables”, ”Skatteøen”, ”Sommer i Tyrol”, ”Evita”, ”Landmandsliv”, ”Wicked”, ”Styrmand Karlsens Flammer” og mange andre.

Vi glæder os til at se dig/jer.