PRESSEMEDDELELSE:

Oplev en hyggelig forestilling ”I Julelampens Skær

En eftermiddag eller aften, hvor julehjerterne banker, kræmmerhusene flyder over med kærlighed, og juletræet stråler med sin glans.

 

Stevns Friluftsscene gentager successen og optræder til Boestofte Pensionistforenings årlige julearrangement med en festlig, sjov og hyggelig julekabaret. Dette foregår søndag d. 6. december 2015 på Harmonien i Rødvig fra kl. 12:00.

Som noget nyt og helt ekstraordinært bliver der en ekstra forestilling samme dag og sted kl. 18:30, hvor alle er inviteret. Billetprisen er kun 150 kr. og inkluderer flæskesteg med tilbehør, kaffe, kage og forestilling. Øvrige drikkevarer købes på stedet.

 

Billetter kan bestilles på tlf. 56 50 80 77, på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller via Harmonien.

 

Showet er en god blanding af solosange, sketches og fællessange med fokus på kærlighed og jul. Glæd jer til at møde en herrekvartet på slap line, en løssluppen juleand, et par skønne hjerteveninder, en fortvivlet julemand og mange flere. Det er jul på en helt ny måde, og vi garanterer fest og farver.

Medvirkende: Lisbeth Dahl, Mikkel Olsen, Hans Dalgaard, Brian Andersen, Sophie Jørgensen, Bente Schou, Niels Henrik Olsen, Anna Hansen, Benny Grandal og Lena Larsen (ej med på foto). Foto: Stevns Friluftsscene.

 

Læs mere på www.stevnsfriluftsscene.dk og www.facebook.dk/stevnsfriluftsscene