Pressemeddelelse - Efter "Mød mig på Cassiopeia"

Stevns Friluftsscene har nu overstået sit årlige friluftsspil, som i år var ”Mød mig på Cassiopeia”. Og det vil ikke være en overdrivelse at sige, at der har været visse vejrmæssige udfordringer. Stærkt bakket op af et velholdende publikum gennemførte vi alligevel alle opførsler, da regnen faldt enten før eller efter forestillingen eller i pausen. Men alt blev jo unægtelig meget vådt.

Vores tilskuertal har været tilfredsstillende på trods af føromtalte udfordringer. Som et nyt tiltag i år har vi forsøgt os med en skovturspakke, en tapas platte leveret af ”Anettes mad”. Denne kunne bestilles sammen med billetten til forestillingen, og efterfølgende indtages i de dejlig grønne omgivelser på Gymnastikefterskolen Stevns. Det er altid spændende med et nyt tiltag, og vi synes, det har været en succes, og noget som vi vil gentage næste år.

Aktørerne vil nu holde lidt fri, før det atter går løs med vores årlige juleunderholdning, som igen i år vil være på Harmonien i Rødvig. Det bliver som altid festligt, så I kan godt begynde at glæde jer.

På gensyn.