Bestyrelsens beretning v. formand Sophie Jørgensen d. 26/2/19:
At sætte sig ned og skrive bestyrelsens beretning for det foregående år er slet ikke så nemt, som det måske lader til. Hvad skal man lægge vægt på? Hvor fyldig og grundig skal beretningen være? Hvad er hovedfokus, og kan man overhovedet tillade sig at nævne de ting og forhold, som ikke gik helt efter planen, og som måske gav anledning til diskussioner og uenigheder med efterfølgende tænksomhed og ”stof til eftertanke”?
Personligt synes jeg egentlig, at nytårshilsenen ved undertegnede indrammede år 2018 ganske godt, hvorfor der ikke er nogen grund til at stå og gentage det allerede nævnte. Sommerstykket 2018 Klokkeren fra Notre Dame var utvivlsomt en stor mundfuld og krævede en kæmpe indsats fra alle. Både skuespillerne, instruktørerne og holdet bag scenen blev udfordret, og i bestyrelsen blev det især tydeligt, hvor vigtigt det er med en tydelig rollefordeling, både internt i bestyrelsen og i produktionsgruppen, men også mellem bestyrelsen og instruktørteamet. At kende sin rolle og vide præcis, hvad denne indebærer, og ikke mindst stå fast ved den, når meningerne peger i hver sin retning.
Der skal ikke herske tvivl om, at det er sundt med ”nye” øjne udefra, som kan stille kritiske spørgsmål til, hvordan tingene fungerer, men det er altså vigtigt, at det foregår med en vis respekt og ærbødighed. For når tingene har fungeret godt for Friluftsscenen i flere år, er der vel ingen grund til at lave om på dem, eller hvad? Dermed ikke sagt at man skal være bange for forandring og stædigt holde fast i ”vores måde at gøre tingene på”. Dét handler mere om at værne om de forhold og værdier, som fungerer, og videreudvikle og forbedre disse ved behov, og så sætte ind med nye tiltag og forbedringer, hvor tingene fungerer mindre godt, eller hvor det giver mening at lave dem om. I sidste ende er det Stevns Friluftsscene, som er producent på de forskellige forestillinger, og som har det overordnede økonomiske og juridiske ansvar.
Budgetmæssigt var Klokkeren fra Notre Dame også en kæmpe mundfuld, og enderne nåede kun sammen takket være økonomisk støtte fra Østsjællands Andelsvaskeris Fond, Lions Stevns, Vemmetofte Kloster og Stevns Kommune samt opbakning fra lokalsamfundet. Stevns Kommune støttede bl.a. med div. tilskud samt en underskudsgaranti, hvilket bevirkede, at budgettet gik i 0, hurra ?
Det er dejligt og et kæmpe privilegium at have til huse i en kommune, som støtter kulturlivet, og som er interesseret i at se dette blomstre. Også i år har Stevns Kommune valgt at støtte sommerforestillingen med en underskudsgaranti, på trods af at man jævnligt læser om kommunale besparelser i ”Stevnsbladet”. Vi er evigt taknemlige for dette og vil kvittere ved at indstille Stevns Kommune til kulturprisen ”Con Amore”, der hylder kommunernes vigtige opbakning og støtte til amatørkulturen.
Derudover vil vi rette en tak til Gymnastikefterskolen Stevns for husly og rådighed over nogle fantastiske øvelokaler og spillested. Vi, Lars og undertegnede, havde møde med Carlo forleden dag, og hvis jeg ikke tager fejl, virker det som om, at han er blevet mildere på sine ”gamle” dage! Kontrakten løber frem til 2022, og med et skævt smil forsikrede han os om, at vi selvfølgelig skulle blive boende ?
Efter nogle velafviklede sommerforestillinger og en velfortjent sommerferie var det blevet tid til at kaste sig over årets juleforestilling. Valget var faldet på juleklassikeren Nøddebo Præstegård, og nye instruktører i skikkelse af Lars og Camilla havde meldt sig på banen. De havde begge tidligere medvirket i forestillingen som skuespillere og mente nu, at tiden var inde til, at de skulle indtage instruktørrollen for 1. gang. Det gik smertefrit med et hyggeligt og sjovt øveforløb, og for undertegnede var det dejligt med en tiltrængt pause fra juleforestillingerne. Nøddebo Præstegård spillede for to, næsten udsolgte sale, samt for Boestofte Pensionistforening, med positive tilkendegivelser og glæde hos publikum og de medvirkende.
Planlægningen af juleforestillingen 2019 er i gang, og vi lover atter masser af julehygge på Harmonien i Rødvig.
Som I kan se på dagsordenen, er der to bestyrelsesmedlemmer, som ikke genopstiller, og vi skal endnu engang sige farvel og tak til nogle af ”de gamle”. I de sidste par år har vi oplevet et generationsskifte i bestyrelsen, og pt. er vi en ”ung” bestyrelse. Ikke kun ud fra alder, men også erfaringsmæssigt. Tidligere har der siddet flere bestyrelsesmedlemmer, som havde erfaring fra andre bestyrelser, en erfaring, som vi havde stor glæde af at trække på. Nu sidder der til gengæld en håndfuld ”unge” mennesker med masser af gå på mod og med en lyst til at ville Friluftsscenen det rigtig godt. For det forpligter at sidde i en frivillig bestyrelse. Man sidder dér på medlemmernes vegne og for at tjene deres interesser og ønsker, hvilket betyder, at man nogle gange må skubbe egne behov og ønsker i baggrunden. Samtidig skal man have lyst, og ikke mindst tid, til at sætte sig ind i sagerne, så man ved, hvad man har med at gøre. Det siger sig selv, at ingen bestyrelsesmedlemmer har alle kompetencerne fra starten, og det er der heller ingen, der forventer, men man skal være indstillet på at få dem hen ad vejen, så bestyrelsen er rustet til at løse de mangeartede opgaver og træffe de mest rigtige beslutninger i enhver given situation. Med en bestyrelsespost er der således rig mulighed for personlig og faglig udvikling, og vi håber, at nogle af jer har lyst til at indtræde på de nu snart ledige poster.
Så nu må det være på sin plads at give de afgående bestyrelsesmedlemmer et par ord med på vejen.
Først dig, Bodil:
Bodil, du kom med i Friluftsscenen i sæsonen 2000/2001 (The Sound of Music), og du har siddet i bestyrelsen i mere end 8 år. Gennem årerne har vi nydt godt af dit altid rolige væsen, der altid holdt hovedet koldt, lige meget hvor håbløst det så ud. Du har bestemt dine meninger om tingene, men ser overhovedet ingen grund til at ytre dem, bare fordi man kan. Du er ærlig og oprigtig og siger tingene, som de er, men på en pæn og sober måde. Du besidder en utrolig tålmodighed, selv når du har skullet printe og kopiere et stort antal plakater og programmer, og printeren pludselig drillede. Jeg ved ikke, præcis hvor mange timer du har tilbragt i selskab med den famøse, og til tider temmelig udskældte, printer, men det er mange, rigtig, rigtig mange… Derudover har du sørget for, at de medvirkende og publikum altid var rigeligt mætte i mad og drikke. Du har slået dine folder både på og bag scenen, i de senere år som sufflør til stor tilfredshed for alle. Jeg glemmer aldrig din ”Sufflørens klagesang” i julestykket 2016 (Julen der blev væk), der affødte stående ovationer, kæmpe klapsalver og talrige juhu-råb. Nøj, det var sjovt, og du gjorde det såå godt ? Med de ord synes jeg, vi skal give Bodil en kæmpe hånd og sige rigtig mange gange tak for hendes store indsats.
Nå Lena, så er det din tur, er du ikke glad? ?:
Og bare rolig, jeg har hverken fundet på noget sjovt og/eller pinligt, så du kan slappe helt af ? Hævnen kan jo blive sød på et andet tidspunkt… Lena, du satte første gang dine ben på Friluftsscenen i 2004/2005 som en af de tre Stenstøtter i Klokkeren fra Notre Dame. Sidenhen indtrådte du i bestyrelsen i 2006 eller 2007, ligesom du senere blev ansvarlig for sminken. Du har altid haft en finger med i spillet, både på og bag scenen, da du også har talenter inden for malerkunsten og kostumesyningen. Du er stor fan af sprøjtemaling, og ikke én bar plet bliver overset af dit skarpe blik. Dét gør kommaer, punktummer og stavefejl heller ikke, og jeg har altid trygt kunne sende pressemateriale til korrektur afsted til dig. Derudover bevarer du som regel begge ben på jorden, og du har altid haft en realistisk, reel, troværdig og fornuftig holdning til tingene med samtidig øje for mersalg og øgede indtægter. En holdning, som fremover vil blive savnet i bestyrelsen. Du er bestemt heller ikke bleg for en udfordring, hvad enten det være sig på eller bag scenen, og du går til opgaverne med højt humør, masser af gå på mod og en lummer undertone. Ja, tro ikke, at der kun kommer pæne ord ud af Lenas mund, hun er lige så slem som os andre ? Du påstår også, at du ikke kan synge, men Lena, det passer altså ikke, og jeg synes, du var en fantastisk ”Snedronning” i julestykket 2017 (Mord på Nordpolsekspressen) med sin helt egne fantastiske skurkesang, selvom du var lidt betænkelig undervejs. Altså, hvor tit får man lov til at spille ond? What’s not to like? Så med dette in mente synes jeg, vi skal give Lena en kæmpe hånd med tak for hendes store indsats.
Og nu til noget helt andet. I bestyrelsen har vi som bekendt mulighed for at udpege æresmedlemmer af Friluftsscenen, og sidste år udpegede vi hele to. Dog var det ene æresmedlem, Anna Hansen, ikke tilstede sidste år, men det er hun i år, så nu skal det være med klapsalver og alt hvad dertil hører ? Så kære Anna, du tildeles hermed et æresmedlemsskab af Stevns Friluftsscene for lang og tro tjeneste med et utal af roller og funktioner, bl.a. som formand, instruktør, sanginstruktør, skuespiller mm. Du har været med helt fra start, ja, faktisk inden Friluftsscenen blev stiftet som forening, og du har altid turde gå forrest og sætte retningen. Du har stået i spidsen for en lang række produktioner, og personligt vil jeg gerne takke dig for at oplære mig som formand og med dine egne ord ”fungere som en jordemoder”. Dét har utvivlsomt været en kæmpe hjælp og sikrede en smidig, ansvarsfuld overlevering af formandsposten. Så kære Anna, tusind tak for din store indsats gennem flere årtier. Lad os give Anna en kæmpe hånd.